MyHappyDough

Vilkår for brug

Senest opdateret: 19. juli 2026

Kort fortalt: brug appen til at blive en gladere bager, vær ordentlig i fællesskabet, og dit indhold er dit.

1. Aftalen

MyHappyDough leveres af Engaged ApS (CVR-nr. 45866025), Julivænget 7, 6000 Kolding ("vi"). Disse vilkår gælder, når du bruger MyHappyDough-appen og -tjenesten. Ved at oprette en konto accepterer du vilkårene. Spørgsmål? Skriv til sebastian@engaged.dk.

2. Din konto

Du skal være mindst 13 år, give rigtige oplysninger og holde din adgangskode hemmelig. Du er ansvarlig for aktiviteten på din konto.

3. Dit indhold

Du ejer selv dine opskrifter, billeder og opslag. Du giver os alene den tekniske licens, der skal til for at vise og opbevare indholdet i appen — også når du selv vælger at dele det offentligt (fx delte opskriftslinks og fællesskabsopslag).

Deler du indhold i fællesskabet, giver du andre brugere lov til at se det og gemme delte opskrifter i deres egen samling. Du kan til enhver tid slette dit indhold.

4. God opførsel

Du må ikke dele ulovligt, krænkende, hadefuldt eller vildledende indhold, udgive dig for at være en anden eller misbruge tjenesten (fx spam eller forsøg på at omgå sikkerheden).

Vi kan fjerne indhold og suspendere eller lukke konti, der bryder vilkårene.

5. Ansvar

Appen leveres "som den er". Vi gør vores bedste for stabil drift men garanterer ikke fejlfri eller uafbrudt adgang.

Opskrifter og råd i appen — inklusive Brød-doktorens forslag — er vejledende. Bagning, fødevarehåndtering og brug af ovn sker på eget ansvar.

6. Ophør

Du kan slette din konto når som helst i appen, hvorefter aftalen ophører. Vi kan lukke tjenesten eller din adgang ved væsentlige brud på vilkårene.

7. Ændringer og lovvalg

Vi kan opdatere vilkårene; væsentlige ændringer varsles i appen. Vilkårene er underlagt dansk ret.

Privatlivspolitik
MyHappyDough